Parterapi og kommunikation

Søger I ​parterapi fordi kommunikationen i jeres parforhold er blevet svær.

Måske starter det som små misforståelser, men udvikler sig hurtigt til konflikter, I ikke rigtig får løst. Måske føler du dig ikke længere hørt, selv når du prøver at forklare dig. Det er måske ligefrem blevet lettere at tie stille end at tage endnu en samtale, der alligevel ender det samme sted.

Når kommunikationen i et parforhold bryder sammen, handler det sjældent om, at I ikke vil hinanden, det handler ofte om, at jeres mønstre har taget over, og I reagerer hurtigere, eller lettere misforstår hinanden. Derved mister I kontakten til det, der egentlig er vigtigt.

Parterapi handler ikke kun om at lære at kommunikere bedre, det handler om at forstå, hvorfor kommunikationen er blevet svær i første omgang. For når I gentager de samme mønstre igen og igen, begynder de at skabe afstand, som kan mærkes i både samtalerne, stemningen og den måde, I er sammen på.

I parterapi arbejder vi med at gøre det usynlige synligt. Det kan være de negative reaktioner, der opstår automatisk, eller de forsvar, der beskytter jer, men også de følelser, der ligger bag det, der bliver sagt.

Når I begynder at forstå hinanden på et dybere plan, sker der noget. Tempoet falder, jeres reaktioner bliver mindre voldsomme, og der opstår en ny form for ro i jeres samtaler. Det betyder ikke, at I aldrig bliver uenige men i stedet, at I kan være i det på en anden måde.

Parterapi giver jer mulighed for at bryde de mønstre, der holder jer fast, og skabe en ny måde at være sammen på. En måde, hvor I ikke behøver at kæmpe for at blive forstået, men hvor kontakten føles mere naturlig.

Mange tror, at parterapi først er relevant, når problemerne er blevet store
Men i virkeligheden er parterapi lige så meget for jer, der gerne vil passe på jeres forhold. Jer, der kan mærke, at noget er begyndt at glide, og som ikke vil vente, til afstanden er blevet for stor.

Parterapi er ikke en hurtig løsning, det er en reel mulighed for at skabe forandring, ikke ved at ændre hinanden, men ved at forstå det, der sker imellem jer.